Billede af livet på Paris' kajer

Som nygifte bosatte J.F. Willumsen og hans kone Juliette sig i Paris i marts måned 1890. I løbet af et par måneder gik Willumsen i gang med at male et stort billede af livet i storbyen. Han havde været i Paris før, men denne gang var han særligt optaget af menneskemylderet, som var helt anderledes end i København. Juliette skrev overvældet hjem til sine forældre, at her var skarer af mennesker, der vandrede, tusinder af droscher og firspand-vogne samt “Boulevardlivet, der er Parises Egenhed”. Willumsen malede et stykke af Seinen med broen Pont Saint-Michel og Notre Dame katedralen i baggrunden. Den iøjnefaldende zigzaglinie langs bogkasserne, over broen og op til kirkens facade understreger det myldrende liv. De fleste personer og alle vognene bevæger sig hastigt af sted. Både arme og ben markerer bevægelse. Ved hjælp af en særlig maleteknik har Willumsen fremhævet det urolige liv. Figurerne er malet i enkle, rene flader, fremhævet af en mørkere rand. Komplementærfarveparrene blå og orange og rød og grøn bliver flere steder benyttet for at tydeliggøre de enkelte figurer og deres bevægelser. I det skarpe lys er der ingen skygger, undtagen til højre, hvor slagskyggen fra et træ er indmalet med lange tunger. I sine erindringer mener Willumsen at kunne huske, at motivet var set ud af hans hotelvindue. Fra hotellet på Quai St. Michel 15, hvor han boede, var udsigten dog noget anderledes. Han har snarere fået ideen til motivet fra et engelsksproget blad, hvor han har klippet et billede med broen, kirken, plakatsøjlen, vognene og menneskene ud. Med få ændringer og tilføjelser har han opbygget sit motiv. At der ikke findes tegnede skitser til dette maleri, bekræfter fremgangsmåden. Til andre af hans malerier fra Paris er der netop mange tegnede skitser. Her har han blot ønsket så hurtigt som muligt at male sit indtryk af den levende storby. Før billedet blev sendt hjem til København, blev det udstillet i Paris med titlen Myretuen. Senere er det blevet kaldt Gadeliv ved Pont Saint-Michel og Billede af livet på Paris’ kajer. Den flade hvide ramme var den billigste, der kunne fås.